HAR DU SPØRGSMÅL?

DET PRAKTISKE

HAR DU SPØRGSMÅL?

Det praktiske

Q: Hvad indeholder et forløb?

Dit personlige trænings forløb indeholder en opstartssamtale, 1-4 ugentlige træninger, træningsprogrammer, koststrategi, fri mail korrespondance samt al den motivation og støtte du har behov for gennem hele forløbet.
Hele forløbet bliver skræddersyet udfra DIT udgangspunkt, DINE ønsker og DIT mål.

Q: Hvor træner vi?

Alle træningstimer foregår i lokalerne hos Fys & Fitness, Mejsevej 6B, 6950 Ringkøbing.

Du behøver ikke at være medlem for at træne med mig, men hvis du vil træne i centret på egen hånd, skal du meldes ind. Meddel i centret, at du starter forløb med mig, så sparer du indmeldelsesgebyret på kr. 150,-

Hvis du ønsker det, kan din træningsplan laves, så din træning på egen hånd foregår hjemme eller ude i naturen. Det vigtigste er, at vi finder frem til den træningsform, som du kan lide og synes er sjov, så du kan vedligeholde din træning efter forløbet. Den bedste træning er den som bliver gjort.

Q: Hvor lang tid træner vi?

En træning varer 45-50 min, da jeg bruger 5-10 min på at skrive noter fra dagens træning.
Du kan vælge om du vil træne med mig 1-4 gange om ugen. Hvis du vil have mest muligt ud af dine personlige træninger, anbefaler jeg, at du kommer før timen starter og varmer op. Dermed udnytter vi tiden vi har sammen fuldt ud med fokus på dig, din træningsplan og får snakket om de udfordringer du måtte have for at nå dit mål.

Q: Hvad koster et forløb?

Prisen afhænger af hvor mange timers personlig træning du ønsker at have om ugen, samt om du vil vælger personlig træning eller makkertræning. Du kan læse mere om priser og indhold under de enkelte forløb. Du er altid velkommen til at sende mig en forespørgsel, så vi kan tilrettelægge forløbet 100% til DIG.

Q: Hvordan med betaling?

Alle forløb betales inden opstart. Når du har booket dit personlige træningsforløb, vil du modtage en faktura. Betaling sker via bankoverførsel til kontonummeret, som står oplyst på din faktura. Det er muligt at betale forløbet i rater mod gebyr på kr. 150,- pr. rate. Ratebetaling skal aftales individuelt med mig inden dit forløb starter.
Ved booking underskrives desuden en kontrakt for dit personlige forløb.

Q: Får jeg en kostplan?

Nej - jeg kunne lave en kostplan til dig, men i stedet udarbejdet jeg kostforslag til dig, så du selv lærer at sammensætte dine måltider og dermed får redskaber du også kan bruge efter vores forløb.
I et forløb hos mig er livsstilsændring et af mine vigtige fokuspunkter. Jeg tror ikke på strikse kostplaner, hvor man kun spiser kylling, ris og grøntsager. Det bliver hurtigt surt og så vælter balancen og den gode kurs man havde startet. Måske oplever man fiasko i stedet for succes ved at få tilbage til de gamle spisemønstre.
Derimod udarbejder vi en koststrategi, der skal lære dig at få et afslappet forhold til mad.
Vi arbejder mod en livsstil, som du kan leve efter både nu, om et halvt år og resten af livet.
Jeg stræber efter "Intet er forbudt - alt med måde".

Q: Hvad gør jeg hvis jeg bliver syg eller må aflyse en time?

Har du behov for at melde afbud pga. sygdom, eller ønsker du at flytte en tid, skal dette ske senest 24 timer før den enkelte time begynder, ellers vil din træningstime gå tabt selvom du ikke møder op.
Hvis jeg melder afbud vil din træning blive flyttet til en anden dag.

Q: Hvad hvis jeg har en skade?

Jeg forventer, at du oplyser om tidligere og nuværende skader eller andre relevante sygdomme/gener inden dit personlige træningsforløb påbegyndes.
Det er vigtigt for mig at få de rigtige og relevante informationer om dig, din hverdag og din krop, således din træning planlægges til dig, og jeg har mulighed for at vurdere, om jeg kan træne med dig.

Tilmeld ventelisten Jeg giver dig besked, hvis der bliver en ledig plads - bare indtast din email, så jeg kan få fat i dig.
Email Du kan roligt indtaste din email - jeg giver den ikke til andre.